Undervisning i ishockey
Vojens Ishockeyklub står for din træning og du træner sammen med klubbens hold. Om du træner på U17 eller U20 afhænger af dit niveau.
Til morgentræningen er kun ishockeylinjen på isen. Vi fokuserer på din individuelle træning og går i dybden med dine tekniske færdigheder. Du har flere fysiske træningspas i løbet af ugen.
På ishockeylinjen udvikler du dine kompetencer som ishockeyspiller og vi træner skøjteløb, stock teknik og din rolle som holdspiller.
Du kan deltage i talent- og landsholdssamlinger, hvis dit niveau er højt nok.
Se en video om ishockeylinjen på VGIE her:
Bliv elev
Kampe
På ishockeylinjen spiller du samme kampe som VIKs ishockeyspillere – men om du spiller kampe med U17 eller U20 afhænger af dit niveau. Du har også mulighed for at spille til Jyske Mesterskab og Danmarksmesterskabet.
Linjetur
Hvert år tager ishockeylinjen på linjetur. Vi tager til en europæisk destination og du får en anderledes ishockeyoplevelse, når du sammen med dine holdkammerater spiller i et andet land.
Hvem møder du på ishockeylinjen
Til undervisningen er VIKs professionelle trænere klar til at styrke dine færdigheder som ishockeyspiller. I hverdagen har vi på ishockeylinjen en koordinator, som styrer alt det praktiske.