Fodbold på efterskole i Jylland
Få den fulde efterskoleoplevelse imens du dyrker din yndlingssport: Fodbold. På en fodbold efterskole som VGIE vægter vi det tætte fællesskab højt gennem gode oplevelser til såvel træning som kampe og andre sjove arrangementer – for eksempel tager vi hvert år på linjetur, hvor du prøver dine kræfter af mod et hold fra et andet land – læs mere om linjeturen her. For os er det vigtigt, at du får et uforglemmeligt efterskoleår, samtidig med at du udvikler dine færdigheder som fodboldspiller.

Træning hver uge
Lige meget om du går på drengefodboldlinjen eller pigefodboldlinjen, har du tre træningspas hver uge i udendørssæsonen på 11-mandsfodboldbaner og en kunstgræsbane meget tæt ved efterskolen. Om vinteren spiller du fodbold i efterskolens to sportshaller til en ugentlig træning med indefodbold/Futsal, samtidig med at vi fastholder en udendørstræning på kunstgræsbanen. Er du målmand, får du et ekstra træningspas hver uge med fokus på at udvikle dine færdigheder i målet. Læs mere her om målmandstræning på en fodbold efterskole.

Bliv elev
Fodbold for alle uanset niveau
Når du spiller fodbold og går på efterskole, får du en helt unik mulighed – du lærer en masse jævnaldrende at kende og bliver en del af et støttende fællesskab, som deler din passion for fodbold og hepper på dig.
På en fodbold efterskole som VGIE er der plads til alle – uanset niveau. Har du spillet fodbold hele dit liv? Eller er du først lige begyndt? Vi tager udgangspunkt i dit personlige niveau, og udvikler dig derfra. Læs mere om træning på drengefodboldlinjen og pigefodboldlinjen.
Vi prioriterer megen spilletid til ALLE i vores kampe. Det betyder, at du kan afprøve og udvikle dine færdigheder som fodboldspiller gennem hele fodboldåret. For eksempel spiller vi med rotation under vores kampe, så alle på holdene skiftes til at spille i deres trup. Det skaber en god holdånd, hvor alle er med. Læs mere om kampe på drengefodboldlinjen og pigefodboldlinjen.
Sæt holdet
Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi sætter holdene. Det betyder, at holdene først bliver sat nogle uger inde i skoleåret, så vi kan finde dit niveau og skabe den helt rigtige ramme for udviklingen af dine fodboldevner. Det skaber også et fantastisk fællesskab på tværs af alle holdene.
Fodboldsamtale
For at du kan få så meget som muligt ud af din træning på en fodbold efterskole, holder vi gennem hele skoleåret personlige samtaler. Her taler du med din træner omkring din udvikling som fodboldspiller. For eksempel hvordan det går på holdet, og I aftaler individuelle målsætninger, du kan have fokus på under træningen og til kampe.
Kompetent målmandstræning på fodbold efterskole
På VGIE har vi i flere år prioriteret udviklingen af vores målmænd gennem målrettet målmandstræning.
Som målmand får du – udover træningen med dit hold – ét ekstra ugentligt målmandstræningspas med skolens tilknyttede målmandstræner.

Dermed får alle VGIE-målmænd:
- tre ugentlige træningspas med eget hold
- En kamp om ugen med deres eget hold
- Et ekstra træningspas kun for målmænd
En gang i ugen træner, du som målmand alene, så der er fuld fokus på dig, og hvordan du kan blive en bedre målmand. Læs mere om træningen på pigefodboldlinjen eller drengefodboldlinjen.
Alle vores målmænd vil uanset startniveau opleve, god personlig udvikling med kompetent målmandstræning gennem hele skoleåret.

Du bliver en bedre målmand!
Vælg VGIE og spil bold på en fodbold efterskole i Jylland.
Fodbold efterskole med linjetur
En fodboldrejse er et must på en fodbold efterskole. Derfor rejser fodboldlinjerne hvert år på linjetur til varmere himmelstrøg. De seneste år er turen gået til Barcelona. På linjeturen træner du, og der spilles kamp mod spanske hold. Du får sammen med dine holdkammerater en uforglemmelig fodboldoplevelse i en spændende fodboldkultur.
I skoleåret 18/19 går linjeturen til Futsal Salou, der ligger lidt syd for Barcelona i Spanien.
På linjeturen træner vi og spiller kamp mod et spansk hold. Vi bor i hyggelige hytter i et lækkert resort med swimmingpool, fitnessrum, spa med mere. Og vi træner i solskin på lækre baner tæt på resortet.
Vi tilstræber, at vi kommer til at se en fodboldkamp – typisk en kamp i Segunda Division – den næstbedste liga i Spanien.
Vi tager på en dagstur til Barcelona, hvor vi blandt andet ser det verdensberømte fodboldstadion Camp Nou og shopper på den kendte gågade La Rambla.
Fra resortet er der ikke langt til vandet, hvor det er muligt at paddlesurfe eller bade ved stranden.
På linjeturen får du og dine holdkammerater et endnu stærkere sammenhold og fede, kulturelle oplevelser med fodbold i fokus!

Trænerne
VGIEs fodboldteam består af fem fodboldlærere med officiel DBU træneruddannelse, og med stor erfaring fra klubmiljøet. Mange af dem har selv spillet fodbold på højt niveau, og de ved, hvad der kræves for at blive en god fodboldspiller, så du får et godt år en fodbold efterskole som VGIE.