Rytme/danse-undervisning
Rytme/dansetimerne foregår i skolens spejlsal og består af mange forskellige aktiviteter med gymnastiske fokusområder. Du vil bl.a. arbejde med:
- House
- Wacking
- Hiphop
- Ballet
- Styrke
- Udholdenhed
- Smidighed
- Spring over gulv
- Balance
- Udtryk
- Sammensatte sekvenser
- Musik- og rytmeforståelse
- Fejlretning
- Tematræninger
De forskellige aktiviteter skal udfordre og dygtiggøre dig.
For at styrke din individuelle udvikling, skal du hver uge skrive kort- og langsigtede mål i en logbog. Konkrete mål øger din motivation og så kan vi bedre hjælpe dig videre til undervisningen.
Rytme/danse-undervisning foregår i spejlsalen, hvor du har seks lektioner om ugen. Det giver ømme muskler og svedigt træningstøj, men også mulighed for at fordybe dig sportsligt sammen med dine efterskoleveninder.
