Tilmelding

Er du nysgerrig på, hvordan det er at være efterskoleelev på Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole? Eller er du bare til fede oplevelser med dine kammerater – så prøv en af vores mange Camps.

Der er camps på alle tider af året, men lige meget om det er sommer eller efterår, så garantere vi sjov og masser af aktivitet.

Læs mere om de mange muligheder her på siden.

Camps

VGIE Light 2

Tilmeld

Camps

VGIE Light 1

Tilmeld

Camps

Fodbold

Tilmeld

Camps

Spring-camp

Tilmeld

VGIE LIGHT 2025
– Igen med to camps!

Vil du have en oplevelse, du aldrig glemmer? Og vil du have en fornemmelse af livet og fællesskabet på VGIE? I slutningen af sommerferien afholder Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole VGIE LIGHT. Fire dages sommercamp, hvor du prøver kræfter med én af vores linjer, samtidig med at du får en masse gode oplevelser i fællesskab med andre 10-15-årige.

Vi har de senere år været rigtig mange, derfor afholder vi 2 camps.

VGIE LIGHT 2025 finder sted:

Light 1 fra søndag den 27. juli klokken 18.00 til onsdag den 30. juli klokken 15.00.
Light 2 fra onsdag den 30. juli klokken 18.00 til lørdag den 2. august klokken 15.00.

Ved ønske om tilmelding senere end 26. juni, skal man kontakte kontoret direkte på 74 54 11 29 eller vgie@vgie.dk.

Vælg din favorit sportsgren:

VGIE Light 1

  • Springlinjen
  • Spring-/Rytmelinjen
  • Fodboldlinjen
  • Håndboldlinjen

Spring-/Rytmelinjen har 2 træninger af hver sportsgren

VGIE Light 2

  • Springlinjen
  • Spring-/Rytmelinjen
  • Fodboldlinjen
  • Håndboldlinjen
  • Kunstskøjtelinjen
  • Badmintonlinjen

Spring-/Rytmelinjen har 2 træninger af hver sportsgren

Til VGIE LIGHT træner du 4-5 timer om dagen, men du kommer også til at lave en masse andre aktiviteter, der giver dig et indtryk af, hvordan livet er på VGIE.

Du skal nemlig også lave andet end at træne. I løbet af de fire dage ligger vi blandt andet vejen forbi svømmehallen, måske skøjtehallen i Vojens, hygger ved bålet og sammen sørger vi for, at vi alle har det rart.

VGIE sørger for mad og forfriskninger i løbet af hele dagen, så det eneste du skal medbringe – udover dine egne ejendele – er dit gåpåmod og dit gode humør, så garanterer vi til gengæld for nogle hyggelige dage, du sent vil glemme!

Pris for 4 fede dage til VGIE LIGHT

Prisen for VGIE LIGHT er 1.345 kroner for alle fire dage.

Udover nogle dejlige dage får du også en tøjpakke, din egen drikkedunk, gode oplevelser og en masse nye venner.

Du kan tilmelde dig VGIE Light 1 eller VGIE Light 2 via tilmeldingssiden

Program, praktisk info samt pakkeliste bliver sendt ud til tilmeldte når vi nærmer os campen.

VGIE fodbold-camp 2025!

  • 3 dage i efterårsferien med masser af fodbold 

Er du vild med fodbold? Er du mellem 10-15 år? Kom til VGIE og oplev tre fede dage med sjove efterskoleoplevelser og sammenhold. Der vil være fodboldtræning og træning specielt til målmænd hvor både piger og drenge er velkommen.

Sidst i efterårsferien afholder Vojens Gymnastik- & idrætsefterskole VGIE Fodbold-camp 2023. Tre dages fodbold-camp hvor du får lov til at prøve kræfter med vores fodboldlinje, samtidigt med at du får en masse gode oplevelser i fællesskab med andre unge i alderen 10-15 år.

VGIE fodbold-camp afholdes fra onsdag d. 15. oktober kl. 14.00 til fredag d. 17. oktober kl. 15.00 i efterårsferien.

Hvis alt dette lyder megafedt, så er VGIE fodbold-camp lige noget for dig!

Vil du også prøve 3 dage med fodbold, sammenhold og sjove oplevelser på VGIE?

Deltagerprisen er kun 875,- kroner.

Udover nogle dejlige dage får du også:

  • En t-shirt, drikkedunk, støvlepose
  • En tur i svømmehallen
  • Overnatning på elevværelser
  • Lov til at ønske hvem du vil bo med
  • Mad og forfriskninger alle 3 dage
  • En masse nye venner

 

Tilmeld dig VGIE fodbold-camp 

Du kan tilmelde dig VGIE fodbold-camp via tilmeldingssiden.

Program, praktisk info samt pakkeliste bliver sendt ud til tilmeldte når vi nærmer os campen.

Vi glæder os til at se dig til årets fedeste camp!

VGIE SPRINGCAMP 2025! – i samarbejde med DGI

  • Tre dage i efterårsferien for dig som elsker SPRING 

Er du vild med spring? Er du mellem 10 og 15 år? Så er dette års SPRING CAMP på VGIE helt sikkert noget for dig! Campen er for alle springglade unge, uanset niveau, der kunne tænke sig at prøve 3 dage som efterskoleelev og få en masse sjove oplevelser sammen med mange andre springglade unge.

SPRING CAMP finder sted i efterårsferien fra onsdag d. 15. okt. Kl. 16.00 til fredag d. 17. okt. Kl. 15.00

Det er en Camp, hvor du får rig mulighed for at slippe din indre springer løs! Det foregår i VGIE’s fede springcenter, som blandt andet indeholder stor-trampoliner, banespring, fasttrack, trampet og løsskumsgrav. Vores dygtige instruktører står klar til at give dig, og en masse andre unge, en uforglemmelig afslutning på efterårsferien. Det er lige meget, om du er en rutineret springer eller nybegynder, her er der plads til alle. Der vil være fokus på udvikling af de spring, du allerede kan og indlæring af nye. Vi kommer med garanti til at have det sjovt, og vi skal afholde spring face-off med masser af fedt lys og god musik!

På SPRING CAMP får du lov til at opleve, hvordan det er at være efterskoleelev på VGIEs spring linje – Vi vil også gerne give dig et indblik i livet på vores efterskole, så derfor skal du prøve nogle af de aktiviteter, vi en gang imellem laver her på skolen.

Hvis du synes, at alt dette lyder megafedt, så er VGIE SPRING CAMP lige noget for dig!

Deltagerprisen er kun 875,- kroner 

Udover nogle sjove dage får du også:

  • T-shirt, støvle-/mulepose, drikkedunk
  • En tur i svømmehallen
  • Overnatning på elevværelser
  • Lov til at ønske hvem du vil bo med
  • Mad og forfriskninger alle 3 dage
  • En masse nye venner

Tilmelding til SPRING CAMP

Kan ske via tilmeldingssiden.

Vi glæder os til at se dig til årets fedeste Camp!

Vi afholder U13 træf igen i 2025 i første weekend af efterårsferien, så sæt allerede nu X i kalenderen!!

Spiller du på U13, og vil du deltage i den fedeste håndboldlejr? Så tag til VGIE i weekenden i efterårsferien – her afholder vi en lejr for håndspillere i samarbejde med Dansk Håndbold Syd.

På lejren træner vi håndbold, spiller kamp og deltager i ”landsholdsturnering”. Derudover laver vi også aktiviteter i svømme- og skøjtehallen.

Til U13-træffet får du får en T-shirt, mange fede oplevelser og mange nye venner

Er du interesseret? Snak med din træner eller ring til Dansk Håndbold Syd – tlf. 76 88 78 78 eller konsulent Rikke Mauritz – tlf. 70 27 47 47 – mail rkms@danskhaandboldsyd.dk.

VOJENS WEEKEND

Vil du opleve et rigtigt VGIE-døgn med en masse sjove aktiviteter? Så tilmeld dig en Vojens Weekend og afprøv, om VGIE er stedet for dig. Du er selvfølgelig velkommen til at tilmelde dig flere weekender.

Læs mere og tilmeld dig HER