Generelt

På VGIE er din faglige, fysiske og personlige udvikling i højsædet. Hele dagen modtager du undervisning i boglige fag, obligatorisk gymnastik på tværs af linjerne, linjefag og hobbyfag. Du oplever og lærer derfor meget i løbet af dit efterskoleår på VGIE.

 

9. klasse

Her hos VGIE prioriterer vi fagligheden højt. Så går du i 9. klasse på VGIE, bliver du selvfølgelig undervist i almindelige skolefag: dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi. Derudover får du også undervisning i kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi og biologi.

På VGIE har du mulighed for tage folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse (FP9). Vi forventer, at du går til alle de prøver, der er mulighed for at komme op i – både mundtlige og skriftlige. Vores kompetente undervisere sørger selvfølgelig for, at du føler dig klar til at tage prøverne.

Vi afholder folkeskolens afsluttende prøver i maj/juni-terminen hvert år. Så det er på det tidspunkt, at du tager din afgangsprøve i 9. klasse (FP9).

I januar og februar afholder vi terminsprøver. Dem følger vi op på sammen med dine forældre. På den måde sikrer vi din faglige udvikling.

OBS: vedrørende Tysk/Fransk
Tysk/Fransk er obligatorisk fra 5. klasse til 9. klasse i folkeskolen.
Få at have retskrav i forhold til optagelse på en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, skal man derfor have haft tysk/fransk i minimum 5 år.
På VGIE tilbyder vi ikke fransk. Vi tilbyder alene tysk i 9. klasse, hvilket elever, der kommer fra skoler hvor de har haft fransk, skal være særligt opmærksomme på.
Der er ikke krav om at man skal have haft enten 5 års tysk eller 5 års fransk, for at bevare retskravet til optagelse på en gymnasial uddannelse. Det må gerne være en kombination af de to fag.
Det betyder f.eks., at kommer man fra en skole, hvor man har haft fransk fra 5. klasse til 8. klasse vil man på VGIE skulle have tysk i 9. klasse.
Tysk er et udtræksfag, så man vil dermed kunne risikere at skulle til mundtlig eksamen i tysk efter 9. klasse.

10. Klasse

 VGIE har fokus på at forbedre elever i 10. klasse til deres videre uddannelse, og fra skoleåret 2018/19 er vi klar med VG10E, som er en helt ny 10. klasse.

Det specielle ved VG10E er, at du har stor valgfrihed i forhold til fag. Vi har nemlig målrettet fagene mod ungdomsuddannelserne: STX, HTX, HHX, EUX og EUD.

Undervisningen består af FP10-fagene dansk, engelsk og matematematik, som alle elever skal have. Engelsk og matematik er inddelt i tre niveauer, for at udvikle dine faglige kompetencer.

Derudover kan du som noget nyt også vælge mellem fire overbygninger:

  • Global
  • Business
  • Science
  • Craft

Overbygningerne er rettet mod de forskellige ungdomsuddannelser. Hør Max fra årgangen 18/19 fortælle om hans tid på VG10E med overbygningen Craft:

Læs mere om VG10E i folderen og finde din rigtige overbygning.

Læs mere om VG10E

Følg med på Instagram

@vgieefterskole

 

Se med